Praktikant til Kampagner i Folkekirkens Nødhjælp vinter/forår 2021

Vil du være med til at motivere frivillige og skabe engagement? Og vil du være med til at lave og udvikle kampagner samtidig med at vi bekæmper fattigdom i verden?

Vi søger en praktikant til at hjælpe med lave kampagne og involvere frivillige i Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at samle ind til mennesker i yderste nød.

Du tilknyttes teamet bag forberedelserne til Folkekirkens Nødhjælps årlige Indsamling, som afholdes den 14. marts 2021, og involverer 950 frivillige indsamlingsledere i hele landet samt 10.000 indsamlere.

I praktikperioden vil du blandt andet skulle:
  • Kommunikere med vores frivillige i hele landet.
  • Deltage i udviklingen af kampagner og kommunikation, der motiverer folk til at blive frivillige.
  • Hjælpe med at udbrede kampagners budskaber blandt forskellige målgrupper.
  • Bidrage med research om nye muligheder og tendenser inden for kommunikation.
  • Registrere informationer i databaser.
  • Koordinere og udføre praktiske og logistiske opgaver.
Vi forestiller os at du:
  • Har kendskab til frivilligt arbejde og gerne har en erfaring med motivering.
  • Er kreativ, nysgerrig og arbejder godt i dynamiske omgivelser hvor tempoet er højt.
  • Kommunikerer godt mundtligt og skriftligt - også på de sociale medier.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også deltage som del af et team.
  • Er udadvendt og kan tage kontakt til nye mennesker og motivere til handling.
  • Er dygtig til at samarbejde på tværs af kulturelle skel.

Folkekirkens Nødhjælp har kontor i indre by i København, hvor du vil have din hverdag og blive introduceret til organisationen. Vores formål er at styrke mennesker i yderste nød i kampen for et værdigt liv og kæmpe for en verden fri fra sult og undertrykkelse.

Praktikken er 30 til 37 timer om ugen efter aftale.

Praktikperioden er som udgangspunkt i vinteren/foråret 2021, men kan tilrettelægges efter ønske.
Alle interesserede opfordres til at ansøge uanset alder, køn og religion.

FKN udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. 

Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Praktisk info:
Sted: Meldahlsgade 3, København. Danmark
Ansøgningsfrist: 30. november 2020.
Kontaktperson: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorkonsulent Ulrich Piltoft tlf. 29 70 06 04.

Information:

Place:  København ,  Danmark
Deadline: 30/11 2020
Contact person: Ulrich Piltoft, seniorkonsulent, tlf. 29700604

Apply now